LP circlesLP logo

Softwareudvikler / Elektroniktekniker.


Jobbeskrivelse.


Udvikler til virksomhed med unikke produkter.

Vil du have et alsidigt job, hvor du selv sætter retningen og planlægger din dag? Og kan du få gode ideer fra marken og implementere dem hos os? Så har du nu muligheden for at blive en del af en mindre virksomhed, som er i en unik position på markedet som leverandør af eksklusivt tilbehør til autobranchen.

Tilpas vores produkter til bilerne på markedet.

Du vil indgå i et team, hvor du arbejder tæt sammen med vores softwareudvikler og teknikere. Du har egne projekter, hvor du bidrager med at tilpasse produkterne til køretøjer på markedet. Du tester også nye produkter sammen med vores teknikere på de forskellige biler, og laver specifikationer og vejledninger på, hvad der skal til, for at de kan arbejde sammen med vores produkter.

Få tæt kontakt til vores distributører.
I løbet af din arbejdsdag har du tæt kontakt til vores kunder i ind- og udland, hvor du yder support, hvis de har udfordringer med et af vores produkter. Her agerer du problemknuser – både via mail og telefon, men det kan også være nødvendigt at besøge kunden eller finde en lignende bil i nærheden og teste på den, for at finde ud af, hvor problemet ligger. Du får også opgaver så som at instruere nye kunder i vores produkter. Du får således en alsidig hverdag, hvor nye udfordringer kræver din opmærksomhed, men hvor du også kan lære fra dig – både lokalt og i udlandet, med mulighed for ca. 5-20 rejsedage om året til vores distributører.

Vi tænker, at du har en baggrund inden for software, elektronik, autobranchen og gode engelskkundskaber.

  • Du har en baggrund inden for programmering og teknik, og er i stand til at forstå bilens elektriske systemer.
  • Du har som minimum kørekort B, men også gerne C eller D.
  • Du har flair for IT og kender måske til CorelDraw. Måske har du også hardwareerfaring, men det er ikke et krav.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med CAN/LIN systemer.

Som person er du udadvendt og opsøgende, så du formår at bidrage med din viden og lære fra dig. Du går op i kvalitet og arbejder systematisk, så tilpasningen af produkter forløber fejlfrit. Og endelig er du servicemindet, da du er vores ansigt udadtil, og du bidrager til en god stemning.

Ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Haven på 4329 7980 ellers send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt til he@lp.dk

Vi glæder os til at høre mere om dig.




Ordren er opdateret